mandag den 29. september 2014

Diamantsutraen


Den sidste tid har jeg genlæst Diamantsutraen. Det er en af mine absolutte yndlingstekster, som er helt vidunderlig at læse kontemplativt, eller meditativt, om man vil. Når man læser kontemplativt, lader man 'fornuftens' stemme hvile, og tillader teksten at udfolde sig på sine egne præmisser. Man koncentrerer sig ikke om at kunne lide eller ikke kunne lide, men udelukkende om at give plads til fortællingen. Under kontemplativ læsning handler det ikke om at aflure teksten dens hemmeligheder, eller lokke skjulte meninger frem i lyset. Man læser bare, som var det et digt; læser som var teksten et smukt musikstykke man lyttede til, eller et maleri man betragtede.


Selvfølgelig er der nogen tekster der er mere velegnede til kontemplativ læsning end andre - personligt synes jeg at de buddhistiske sutraer er gode bud. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar