søndag den 26. oktober 2014

I begyndelsen var Ordet

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Sådan siges det i Johannes evangeliet, i en understregning af ordets betydning. I vores selvoptagne tid tillægges tanken og følelsen en lignende vægt. Rigtig mange oplever, at de er deres tanker, og at den ægte sandhed kan findes i deres følelser. Ideer som disse bliver jo lynhurtigt skudt i sænk af buddhismen, men mange af os vil nok alligevel finde, hvis vi tør lede dybt nok, at vi ikke desto mindre, i en eller anden grad, er præget af dem.

I meditation kan det være forholdsvist nemt at få øje på, at ikke er hverken sine tanker eller følelser. Ret hurtigt finder man ud af, når man sidder ligeså stille og bare lader tingene ske, at tanker og følelser kommer og går - og at de såmænd ikke er hverken mere eller mindre betydningsfulde end alt andet der kommer og går. Det er første skridt, og det er et væsentligt skridt, som giver en enorm frihed. Men der er mere at hente :)

Næste skridt består nemlig i at undersøge hvad man så er. Når man ikke er tanken, ikke er følelsen, hvad er man så? Er man den der føler, den der tænker? Hvem er det? 

Den undersøgelse kan man kun foretage på egen hånd, og hvis den fører til, at føleren, tænkeren, må opløses i virkelighedens lys, er der ingen at slå følge med. Bogstavlig talt ingen.







søndag den 19. oktober 2014

Hvad er dette?

En virkelig dejlig meditation går i al sin enkelhed ud på, at man igen og igen stiller sig selv spørgsmålet: hvad er dette?

Til at begynde med kommer der typisk bunkevis af svar; for mig kommer de originale, spidsfindige svar først, efterfulgt af de mere banale, når jeg er ved at have udmattet mig selv. Rigtig interessant bliver det, når jeg opgiver, og lader ting ske som de sker - når spørgeren falder bor, og spørgsmålet bliver til svaret. Hvad er dette?




søndag den 12. oktober 2014

Krigshistorier

Når en gruppe af mennesker deler en intens oplevelse, er der ind imellem nogen pudsige mønstre der kommer i spil. Den oplevelse der egentlig var intens og særlig nok i sig selv, bliver i den fælles erindring intensiveret, og de oplevede trængsler antager overvældende proportioner. Jeg genkender dette fænomen fra mig selv, og også fra mine dharma-søskende: vi fortæller 'krigshistorier'. Det er lidt uheldigt at vi ind imellem fortæller disse krigshistorier om ordinationstræningen, og - heldigvis i mindre grad - om retreats.

Vi er så opfyldt af boblende glæde over længere tids koncentreret træning, at vi nærmest ikke kan modstå fristelsen til at dele, og det er jo godt nok. Der er masser af godt at dele af, for ordinationstræningen er virkelig noget helt særligt, og en vidunderlig mulighed for spirituel selvafvikling. Desværre kommer vi tit til at dele vores lettelse og stolthed over at have klaret flere dages fokuseret nærvær på en uheldig måde: vi får det til at lyde som om vi overlevet en barsk udfordring, i stedet for at fortælle om vores taknemmelighed over at have haft muligheden for at hengive os til vores søgen efter frihed, uden at skulle bekymre os om praktiske hverdagsproblemer. Det betyder at ordinationstræning kommer til at lyde som en buddhistisk bootcamp, hvor det væsentlige er, om man kan stå tidligt op, spise hurtigt, storme fra sted til sted, og bære alle slags smerter, mens en lunefuld sensei råber af hjertets lyst... Sådan er det naturligvis ikke. Ordinationstræningen er en chance for at overgive sig helt og fuldt til den buddhistiske vej. Nogen gange er det hårdt at overgive sig, men selv når det er allerværst, er det slet ikke så slemt endda, fordi man hele tiden er blandt gode og omsorgsfulde venner. Hvis ikke det var sådan, ville der næppe heller være nogen krigshistorier at fortælle, for ingen ville boble af glæde over oplevelsen, og ingen ville formentlig deltage mere end én gang!

Hvis du vil vide mere om ordinationstræningen, så skriv på info@tendai.dk, eller læs mere om programmet i eSangha.

mandag den 6. oktober 2014

Lotus Sutra

Lotus Sutraen er den mest centrale tekst i Tendai og for tiden den jeg baserer min praksis og mit arbejde omkring. Man kan benytte tekster på mange måder i sin praksis, ved at chante dem, kontemplere dem, ved at kopiere dem, oversætte og videregive dem. Den kommende tid vil jeg poste indlæg om mit arbejde med Lotus Sutraen her på siden og spørg endelig hvis du selv ønsker forslag til tekster du kan bruge i din praksis. 

Gassho Kosei

søndag den 5. oktober 2014

Prostrationer

At bukke er ikke noget vi almindeligvis gør meget i her i Danmark - men buddhistisk træning tager ikke hensyn til vores sarte nationalkatakter: her bliver der bukket uophørligt. En særlig afart af bukning er de såkaldte prostrationer, hvor vi overgiver både krop og sind til vores søgen.

Man starter med knæ, albuer, hænder og pande i gulvet:


Derefter løfter man hænderne - ifølge traditionen tilbyder man Buddhaen sine håndflader at stå på, og løfter ham op:


Nu skal man vælge om vil lave en fuld prostration, eller om man vil blive på knæene - enten går man op på det ene ben, eller også retter man bare overkroppen op:


Fra denne position rejser man sig enten helt eller halvt op:


... og bukker:


hvorefter man går ned igen:


og helt tilbage til udgangspunktet:


Typisk laver man disse postrationer i sæt; enten beskedne tre ad gangen i forbindelse med meditatilnssessioner, eller - lidt mere ambitiøst - 108 i et sæt (som under ordinationstræning gentages tre gange om dagen).

I starten er det nemt at glemme det kontemplative aspekt af praksissen, og udelukkende gå til den som en kropslig øvelse, men ret hurtigt vil den udvikle sig til at blive en fuldkommen ofring af krop og sind.