søndag den 26. oktober 2014

I begyndelsen var Ordet

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Sådan siges det i Johannes evangeliet, i en understregning af ordets betydning. I vores selvoptagne tid tillægges tanken og følelsen en lignende vægt. Rigtig mange oplever, at de er deres tanker, og at den ægte sandhed kan findes i deres følelser. Ideer som disse bliver jo lynhurtigt skudt i sænk af buddhismen, men mange af os vil nok alligevel finde, hvis vi tør lede dybt nok, at vi ikke desto mindre, i en eller anden grad, er præget af dem.

I meditation kan det være forholdsvist nemt at få øje på, at ikke er hverken sine tanker eller følelser. Ret hurtigt finder man ud af, når man sidder ligeså stille og bare lader tingene ske, at tanker og følelser kommer og går - og at de såmænd ikke er hverken mere eller mindre betydningsfulde end alt andet der kommer og går. Det er første skridt, og det er et væsentligt skridt, som giver en enorm frihed. Men der er mere at hente :)

Næste skridt består nemlig i at undersøge hvad man så er. Når man ikke er tanken, ikke er følelsen, hvad er man så? Er man den der føler, den der tænker? Hvem er det? 

Den undersøgelse kan man kun foretage på egen hånd, og hvis den fører til, at føleren, tænkeren, må opløses i virkelighedens lys, er der ingen at slå følge med. Bogstavlig talt ingen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar