Diamantsutraen

Den sidste tid har jeg genlæst Diamantsutraen. Det er en af mine absolutte yndlingstekster, som er helt vidunderlig at læse kontemplativt, eller meditativt, om man vil. Når man læser kontemplativt, lader man 'fornuftens' stemme hvile, og tillader teksten at udfolde sig på sine egne præmisser. Man koncentrerer sig ikke om at kunne lide eller ikke kunne lide, men udelukkende om at give plads til fortællingen. Under kontemplativ læsning handler det ikke om at aflure teksten dens hemmeligheder, eller lokke skjulte meninger frem i lyset. Man læser bare, som var det et digt; læser som var teksten et smukt musikstykke man lyttede til, eller et maleri man betragtede.

Selvfølgelig er der nogen tekster der er mere velegnede til kontemplativ læsning end andre - personligt synes jeg at de buddhistiske sutraer er gode bud. 

Hvad er buddhisme?

I forlængelse af mit sidste indlæg kunne man måske spørge sig selv hvad buddhisme er. Er der en generel buddhisme, eller er der ’kun’ en række af buddhister? Og er det et problem eller en styrke?

Et langt stykke af vejen er buddhismen som sådan mere optaget af ortopraxi end af ortodoxi. Det har historisk set været mere interessant om munkene kunne indordne sig det gældende etiske regelsæt, end at de lod sig ensrette i tanken. Da Mahayana buddhismen opstod var der jo heller ikke, i hvert fald ikke til at begynde med, tale om et opgør med den eksisterende buddhisme; Mahayana munkene levede fint i Theravadaklostre (eller klostre tilhørende andre af de tidlige skoler), og ingen førte tilsyn med hvilke ideer hver enkelt udviklede.

Situationen i Vesten idag er jo den, at der er langt flere lægtilhængere end ordinerede buddhister, og måske er det derfor vi lægger mere vægt på tanken. Som lægpraktiserende tager man jo kun de fem forskrifter - og jeg kender i øvrigt ikke til nogen buddhistiske skoler som ekskluderer folk, hvis de bryder dem...

Dette åbner på sæt og vis for, at buddhismen opløses i en række af buddhister - folk der selvidentificerer som 'buddhist' - og det kan man så, alt efter tilbøjelighed og temperament, vælge at se som en problem eller en styrke. Jeg kan få øje på både godt og skidt i den forbindelse: jeg synes det er potentielt problematisk at enhver kan forkynde nærmest hvad som helst under buddhistisk flag, men omvendt tror jeg at det gør buddhismen levedygtig at den kan tilpasse sig livets omskiftelighed. Hvad tænker du?

Buddhisme ®

Under buddhismens rejse vestpå, har opfattelsen af den ændret sig. Den er blevet demokratiseret, verdsliggjort, kan man sige - eller måske endda udvandet? Mange selvidentificerer som 'buddhist', nogen gange uden egentlig at have overvejet hvad de helt præcist mener med det.

For at være kristen, må man døbes. Det er i dåben man bliver kristen. Vi har for så vidt det samme fænomen i buddhismen, med tilflugten. det er i tilflugten til Buddha, Dharma og Sangha man bliver buddhist. Dette rejser så en storm af nye spørgsmål, for hvilken form skal denne tilflugt antage, for at man bliver 'rigtig' buddhist? Er man buddhist hvis man én gang for sig selv har sagt "Jeg tager tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha"? Eller, for nu at blive rigtig spidsfindig: hvem er det der bliver buddhist, og hvad er sådan en?

Skal buddhismen varemærkes?

Buddhisme ®

Betyder det overhovedet noget? Der er slet ingen tvivl om, at det cool svar på dette spørgsmål er: "nej, det er da flintrende ligegyldigt". Men er det også det sandfærdige svar? Det er jeg ikke sikker på at jeg synes. Som Dharmalærer møder jeg rigtig mange mennesker som har fået en vanskelig indgang til buddhismen, fordi der tilsyneladende ikke er nogen grænse for det vrøvl der videregives under dække af oplyst aktivitet... Det synes jeg er synd, og jeg synes også, at når nu vi er så heldige at vi har glimrende kilder til både Buddhaens egne ord, og til den buddhistiske traditions senere mestres ord, ville det være tosset ikke at bruge dem. Buddhismen er et velafprøvet system. Det er formentlig ikke det eneste virkningsfulde system til træning af sindet, men lad os da kalde en spade for en spade: kalde buddhisme for buddhisme, og kalde andre systemer ved deres navn - så kan enhver vælge frit, uden bedrag eller usikkerhed.

Praksis

Buddhistisk praksis er mange ting. Alt fra meditation, chant og til ritualer. Jeg nyder det dramatiske element i de daglige ceremonier i Tendai og den energi der ligger i dem. Hvis du selv er kørt fast og måske har siddet dag ud og dag ind med samme praksis så brug os og hinanden som inspiration! Gør din praksis levende, hver dag. 

Gassho Kosei

Hverdag

Jeg elsker hverdagen. På det punkt er jeg helt enig med Dan Turell, når han skriver:

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen  

Mine hverdage begynder og ender altid med små øjeblikke af stille refleksion. Sådan kan jeg godt lide det for sådan synes jeg at jeg allerbedst fejrer hverdagene, og husker på hvor særlige de er.

Jeg starter altid mine dage med en lille ceremoni, som består af Goshimbo (et ritual som renser og beskytter mig og mine omgivelser), og verset Sangemon, som indeholder vigtig visdom for den nye dag:

Op igennem tiderne har jeg skabt dårlig karma,

når jeg har ladet mig styre af begær, vrede og uvidenhed.

Jeg skaber min karma gennem krop, tale og sind.

Jeg påtager mig det fulde ansvar.

Derefter læser jeg Hjertesutraen, som for mig at se er alt hvad der nogensinde behøver at siges om livet, universet og alle ting:

Avalokitesvara Bodhisattva i dyb Prajna Paramita så tomhed i alle fem skhandas 

og dermed en udvej fra smerte og sorg.

Åh Shariputra, form er kun tomhed, og tomhed kun form;

Form er præcis tomhed, og tomhed præcis form; 

følelse, opfattelse, skelnen og bevidsthed ligeså.

Åh Shariputra, al dharma er former for tomhed. 

Ufødt, uforgængeligt, ubesmittet, urent, uden tab og uden vinding,

Så i tomhed er der ingen form, ingen følelse, opfattelse, skelnen, bevidsthed;

Ingen øjne, ører, næse, tunge, krop eller sind;

Ingen farve, lyd, lugt, smag, berøring – ingen ting.

Intet syn og ingen bevidsthed,

Ingen uvidenhed og ingen ende på uvidenhed,

Ingen ælden og død, ingen ende på ælden og død,

Ingen lidelse og ingen årsag til lidelse.

Ingen udfrielse og ingen Vej, ingen visdom og ingen vinding,

Ingen vinding, og dermed lever Bodhisattvaen Prajna Paramita, 

uden hindring i sit sind,

Ingen hindring, og dermed ingen frygt,

Fri af forstyrret tænkning; det er Nirvana.

Alle de tre tiders Buddhaer lever Prajna Paramita og opnår

dermed Anuttara-Samyak-Sambodhi.                 

Således er Prajna Paramita det store mantra, det levende mantra, 

det bedste mantra, det uovertrufne mantra, som udfrier enhver sorg.

Dette er sandheden, ikke en løgn.

Bekend dig til Prajna Paramita mantraet,

Bekend dig til det og sig:

Gate! Gate! Paragate! Parasamgate! Bodhi Svaha!                          

Jeg slutter af med Kesaens Vers, og så er jeg klar til at møde og nyde den nye dag:

Frihedens robe er uden begrænsning -

Et formløst felt af godt.

Jeg bringer Buddhaens lære

til alle levende væsner.

Om aftenen laver jeg en kort metta meditation, sender kærlighed og gode ønsker til først mine nære, og derefter alle levende væsner. Jeg slutter altid min dag med chante Fudo Myo'os mantra, for Fudo er bare for sej ;)

Na maku sa man da ba sara nan

sen da ma karo sha na

sowa taya un tara ta ka man

Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng

til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt