mandag den 30. november 2015

I følelsernes vold

Vi havde et virkelig godt sanghamøde her i Slagslunde i tirsdags. Ad pudsige omveje kom vi til at tale om de følelser der kan opstå i én, når man ser andre blæse højt og flot på fællesskabet. Et af de konkrete  eksempler var at man kommer gående ned ad gaden, og ser en fyr tømme sin øldåse, krølle den sammen, og smide den fra sig. Personen der gengav denne oplevelse, fortalte om en strøm af følelser der opstod i kølvandet på oplevelsen - følelser som han havde formået ikke at agere udfra, men som ikke desto mindre var sprunget op i hans sind.

Af en eller anden grund kunne jeg ikke få hans historie ud ad hovedet. Den blev ved med at dukke op igen og igen; da jeg skulle sove, næste morgen under min morgenchant, og igen da jeg gik min meditation udendørs senere på dagen. Til sidst besluttede jeg at undersøge sagen nøjere: hvad var det, der i den grad fangede min opmærksomhed? Jeg kunne jo nemt følge hans reaktion på oplevelsen, og var sådan set også fuldkommen enig i hans valg om ikke at tilføje vrede (i form af en skylle af bebrejdelser) til situationen - både fordi vrede for mig at se altid er et tåbeligt valg, men også fordi jeg ikke tror på, at det ville have ændret noget som helst.

Da jeg kiggede nærmere på situationen, kunne jeg se at jeg reagerede med at blive vældig såret og fornærmet over at se hvad jeg forestillede mig var en person som tydeligt demonstrede ligegyldighed overfor vores fællesskab. Efterhånden som jeg lod følelsen udfolde sig, kunne jeg se hvordan jeg oplevede at han hånede 'mig' og 'mit' (mit fællesskab!), ved bare at smide skrald på gaden.

Katastrofetankerne lurede lige om hjørnet: hvis jeg valgte at betragte situationen med ophøjet ro, ville han jo også smide sit skrald næste gang der var noget han havde brug for at komme af med - og tænk hvis vi alle bare gjorde det?!!!? Hvordan ville der så komme til at se ud? Puha... nej, rolig overbærenhed var bestemt ikke den optimale løsning (i hvert fald ikke i mit gennemførte katastrofe-scenarie). Omvendt så kunne jeg heller ikke forestille mig en situation hvor jeg fik ham overbevist at det var bedst at samle øldåsen op og putte den i en skraldespand.

Endelig fik jeg den lyse ide at lægge mine fornemmelse af svigt og hån til side, og prøve at finde ned til det egentlige problem. Da jeg først havde fået ideen, tog det ikke lang tid at isolere 'probemet' til - en øldåse. Hverken mere eller mindre. Og da jeg kunne se øldåse som øldåse, var det ret indlysende hvad det optimale valg ville være: at bukke mig ned og samle øldåsen op.

Og så var problemet løst!? Nej, det var det selvfølgelig ikke. Nu kom der nemlig endnu en storm af følelser, og denne gang var det ikke katastrofetanker, men mit ego der var blevet voldsomt såret. Jeg minder lige om, at det hele altså stadig bare var et tankeeksperiment - ingen dyr eller mennesker var blevet skadet under dette eksperiment ;). Jeg kunne slet ikke bære tanken om at JEG skulle bøje mig efter en andens øldåse. Med mit intellekt kunne jeg sagtens se, at det var den perfekte løsning på problemet (som jeg, i parantes bemærket, lige minder om var... en øldåse) var at jeg selv tog ansvar for at fjerne det - men følelsesmæssigt kunne jeg slet ikke rumme ideen.

På sanghamødet havde vi talt om, at det var svært at finde ud af hvad man bedst kunne gøre i sådan en situation, hvilket valg der hverken isolerede en på en imaginær lyserød sky, eller påførte en selv og andre dukkha i form af vrede. Nu har jeg fundet løsningen - den var langt mere simpel end jeg havde bildt mig selv ind - og efterhånden tror jeg også godt jeg ville kunne holde ud at omsætte den i praksis. Det er jo bare at bukke mig ned og samle dåsen op :)

onsdag den 11. november 2015

Min praksis

Jeg nyder meget at variere min praksis. Det er spændende og udfordrende at afprøve forskellige former for praksis, og fungerer ofte som en saltvandsindsprøjtning. Der er dog to ting jeg altid kommer tilbage til: min esoteriske praksis, og de praksisformer der inddrager kroppen.

Jeg elsker lange gående meditationer, dem vi kalder Kokorodo – Hjertets Vej. Når jeg ændrer syn på mine almindelige, daglige praktiske opgaver, og behandler dem som arbejdspraksis, er udkommet dobbelt: opgaverne bliver løst hurtigere og bedre end normalt, og jeg har fornøjelsen af at nyde godt af flere timers intensiv praksis. Og så er der prostrationerne… suk. Jamen, på den ene side så ved jeg jo godt, at de hjælper mig så fint på vej; jeg har så ofte oplevet at et gennembrud har præsenteret sig efter en periode med daglig prostrationspraksis. På den anden side så kan jeg næsten ikke holde dem ud. Ubehaget, besværet, sveden og hjertebanken, og endelig det tåbelige og formålsløse i hele øvelsen – og alligevel så vender jeg tilbage til dem igen og igen.

Hvordan ser din praksis ud?

mandag den 2. november 2015

At meditere sammen

Det er så meget nemmere at meditere sammen med andre end alene. Når man sidder i et fælleskab, er det langt nemmere at koncentrere sig, man er mere opmærksom på hvad der foregår - om man måske sidder mere uroligt end man kunne tænke sig gøre - og det føles nærmest som om de andre bærer en afsted på en bølge af energi. Vi har lokale grupper rundt omkring i landet, så forhåbentlig er der også en, som ikke er alt for langt fra dig - ellers kan du jo overveje at starte en! Vi hjælper gerne med opstart af lokale grupper, send os en email på info @ tendai. dk, hvis du vil høre mere.
Desværre er det ikke altid det kan lade sig gøre at komme til at deltage i fælles meditationer. Nogen gange er de praktiske forhindringer ganske enkelt for uoverskuelige. Derfor har vi lavet eSangha, hvor vi mediterer sammen, hver for sig, flere gange om ugen.

Jeg håber vi kommer til at meditere sammen i løbet af ugen!

tirsdag den 20. oktober 2015

Kaihogyo

En håndfuld dejlige billeder fra vores kaihogyo. Vi gik en lang gående meditation under gyo, og var igen i år så heldige at gå i det mest vidunderlige efterårsvejr man kan forestille sig!

Vores tur går fra Dharma Centeret gennem skoven til Sperrestrup, og derfra over Jørlunde til Buresø. Vi spiser frokost ved Ainoas strand, og fortsætter derefter rundt om Krogenlund til Ganløse Eged, ned gennem Ganløse, og skolestien hjem. Jeg elsker at ruten har mange af de træk, den originale kaihogyorute på Hiei har: vi går rundt om et bjerg (Slagslunde ligger højt...), gennem viltre naturreservater (det er skovene), og runder storbyen (Ganløse) og dens forlystelsescenter (kroen) ;)
 







tirsdag den 13. oktober 2015

Gyo

Der er flere der har spurgt til ordinationstræningen; gyo. I det følgende kan du være med på en helt almindelig gyo-dag!


Vi starter tidligt og bliver ved længe, for livet er kort. Vi vil ikke spilde tiden - og det gør vi heller ikke!


Den første dag lagde vi blidt ud, med en indvielse og øjenåbning af vores fine Avalokitesvara, som våger over Dharma Centret.


Klokken 3.30 lyder vores han, og morgenverset bliver chantet:

Frihedens robe er uden begrænsning,
et formløst felt af godt.
Jeg bringer Buddhaens lære
til alle levende væsner.


Der er ædel tavshed indtil morgenceremonien, og det er sikkert meget godt ;)


Klokken 4 er der vandrenselser, fulgt af en rask gåtur


- som slutter ved Avalokitesara, hvor vi henter vand til alteret.


Klokken 5 starter dagens første sæt prostrationer, 108 gange op og ned. Altid festligt.




Derefter morgenceremoni, og så er vi igang!



Morgenmad kl. 6, og så en gang rengøring,



inden vi er klar til morgenmeditation.



Formiddagen går med undervisning, bl.a. i opstilling af alter, sammensætning af ceremonier og meget andet godt. Klokken 10 har vi dagens andet sæt prostrationer,


og så er vi klar til arbejdspraksis. Der knokles igennem, og vi gør ret meget ud af at opdage hinandens spidskompetencer.





Efter arbejdet samles vi til dagens hovedmåltid klokken 12. Der chantes diverse vers og sutraer inden maden, så det kan godt være en pinagtig affære ;)



Efter maden er der en praksis-periode med meditation eller andet, og så er der igen undervisning. I år gennemgik vi Lotus Sutraen, og det lykkedes os faktisk at komme hele vejen igennem den!


Klokken 17.15 er det tid til dagens sidste sæt prostrationer, hvorefter vi har aftenceremoni.







Om aftenen får vi et 'ikke-måltid', for man spiser ikke efter middag i buddhistiske templer. Det ligner måske et måltid for det utrænede øje, men det er det altså ikke....




Saba-ofring i solnedgangen - vi chanter Hjerte Sutraen, mens vi ofrer til de sultne spøgelser, konkret manifesteret som Fili.


Nogle aftner er der mange mennesker - det er når der er sanghamøde, og så får vi en ekstra ceremoni, fulgt af den sædvanlige aftenmeditation,



og, hvis vi er heldige, en ofring fra sanghaen.


Når det offiielle program er forbi klokken 21 (noget senere på sangha-aftner), er der forberedelser og klargøring til næste dag. Herligt at få noget ud af dagen.


Som det sidste slår vi igen vores han, og chanter aftenverset:

Aldrig må vi glemme livets og døddens betydning.
Tiden flyver og vores muligheder går tabt.
Alle må vi stræbe efter at vågne.
AT VÅGNE.
Giv agt - værdsæt hele dit liv.

lørdag den 10. oktober 2015

Vinterretreat

Vinterretreat

Vi holder vinterretreat d. 16-17 januar 2016.

Vores vinterretreat bliver en smule kortere end vi ellers har været vant til; bare to dage. Derfor bliver det tilsvarende mere intenst, med længere meditationsperioder og færre kaffepauser!

Temaet for retreatet bliver slet og ret ”Shikan”. Få en gennemgang af shikanmeditation i teori og praksis, og lad os sidde sammen!

Vi starter lørdag morgen kl. 9.00, og slutter søndag kl. 17. Inkluderet i retreatprisen på 250 kr. for betalende medlemmer (450 kr. for andre) er frokost begge dage, aftensmad lørdag, og morgenmad søndag, samt overnatning i vores (måske ikke så luksuøse) lokaler.


Tilmeld dig gerne hurtigt, da dette retreat har plads til et begrænset antal deltagere! Send en email til info@tendai.dk, hvis du ønsker at deltage.

onsdag den 16. september 2015

Åbent tempel


Tendais DharmaCenter afholder den årlige ordinationstræning fra 26/9 til 4/10, og i denne periode åbner vi for fælles meditation hver morgen kl. 7.00, og igen hver aften kl. 20 - undtagen tirsdag, hvor vi starter allerede 19.30.

Alle er meget velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig!

Husk også at vi, d. 26/9 kl. 9.00, lige efter morgenmeditationen, holder øjenåbningsceremoni for statuen, og indvielse af anlægget. Det ville glæde os at se dig ved denne lejlighed - alle er velkomne, og heller ikke her er tilmelding nødvendig.

mandag den 14. september 2015

Avalokitesvara

Dharma Centret har endelig fået den store Avlokitesvara statue op! Det var ikke helt nemt, men med fire mand og to kraner gik det lige.

hendes bassin er ikke helt klart endnu, men det bliver det snart, for lørdag d. 26/9 kl. 9.00 holder vi indvielse og øjenåbningsceremoni, og alle er velkomne. Kom og hør om Avalokitesvaras historie, og om hendes betydning for centret!






mandag den 7. september 2015

Liv og død


Life's breeze is hard to hold onto, this body like morning dew melts quickly


                        Saicho


mandag den 31. august 2015

At give og give op

Når vi giver noget til en anden, giver vi det så virkelig fra os? Slipper vi det, og lader den anden beslutte hvad der videre skal ske med det? Det gør vi nok ikke altid, for så ville Emma Gad nok ikke fortælle så nøje om, hvornår man kan tillade sig at give den gave videre, som man selv har modtaget – og tænk engang over det: giver du med så rent hjerte, at du ikke ville blinke hvis modtageren (ved en pinlig fejl) kom til at give dig den gave, som du selv oprindeligt havde givet ham? Slipper du taget, når du giver? Er det lige meget for dig, om folk pakker deres gaver ud, eller om de bruger de gode råd du giver?
Jeg blev engang opfordret til at være med i en fælles gave, men valgte at sige nej tak til tilbuddet, fordi jeg vidste at modtageren ikke ville værdsætte gaven efter fortjeneste – jeg var stadig meget bundet til det jeg gav. Jeg er heldigvis blevet meget bedre til at give, efter jeg har lært at give op. 
Det lærte jeg på en meget konkret måde. I sommeren 2010 deltog jeg i en forfærdende hård praksis under den årlige præstetræning: vi lavede 1000 prostrationer om dagen, tre dage i træk. Tåbeligt nok var jeg gået til opgaven som en fysisk udfordring; havde forsøgt at træne min krop op til belastningen, og forestillede mig, at det ville hjælpe. Ret hurtigt gik det op for mig, at min strategi slog fejl – og så forsøgte jeg mig med en anden strategi, og en tredje, og en fjerde – og formentlig et par stykker mere, som jeg har glemt alt om. Jeg prøvede at klare opgaven med viljestyrke (det kunne jeg glemme alt om!), med stolthed (den er ikke meget værd i forhold til intens smerte og udmattelse), og så forsøgte jeg at give op, at vende mig fra opgaven (og det kunne jeg så heller ikke…). Forløsningen kom først, da jeg gav mig selv til opgaven; kun mig, uden strategier, historier og falbelader. Så var det bare at gøre det der skulle gøres, uden at bekymre sig om historier, retfærdiggørelser eller strategier. Så var det bare at gå op og ned.
At lave 1000 prostrationer om dagen gjorde ikke noget særligt for mig – men at lære at give slip, helt slip, og at give op; det har gjort en kæmpe forskel. Jeg mestrer endnu ikke kunsten at give op til perfektion, men jeg bliver bedre. Og når man giver op, kommer friheden – friheden til at give frit, uden forventninger eller fastlåste ideer om hvordan det givne skal anvendes.

onsdag den 26. august 2015

Om frygt

May your choices reflect your hopes, not your fears.

                                                                    Nelson Mandela


Kig grundigt på dit liv, og se om der er områder hvor det er frygten der styrer dig. Det kan være svært at få øje på, især fordi det kræver noget mod at se sin frygt i øjnene. De fleste af os gider ikke at erkende vores frygtsomhed, for frygtsomhed er ikke smart. Grislingen er jo heller ikke den sejeste karakter i Peter Plys bøgerne...


Spørg dig selv: 'Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var helt ubekymret, og slet ikke bange?'