søndag den 29. marts 2015

Dansk buddhisme IV

I takt med at den danske buddhisme udvikles i en tilpasningsproces, opstår der ind imellem nogen lidt uheldige bump på vejen. Nogen gange bliver de nye danske buddhister nærmest mere buddhistiske end de buddhister de skulle forestille at lære fra. Det er vel egentlig indlysende nok at konvertitter ofte vil være mere entusiastiske end dem der, uden egentligt valg, er født ind i en given religion, men det ville nu være klædeligt med en smule respekt for den tradition som etniske buddhister har haft glæde af gennem generationer.

Jeg har ind imellem været uheldig nok til at overhøre konvertitter jamre over det cirkus der ofte udfolder sig omkring buddhistiske templer i udlandet, eller endda  belære etniske buddhister om, at 'sådan er buddhismen virkelig ikke'. Hvem i al verden bestemmer hvad buddhismen er???

Buddhaen talte ikke ind i et vakuum, og al læren er påvirket af tid og sted – også den del man nogen gange ser udråbt som 'Den Rene Lære': Theravadaskolen. Mere om det i næste uge!


1 kommentar:

  1. Tak for en fin artikelserie, som sætter tanker i gang.

    I dette indslag går jeg dog lidt i stå, snubler over, at jeg læser det som en:
    "kritik af andre for, at kritisere andre"

    Opsummeret, så opfatter jeg denne artikel som en kritik af konvertitter, for at de kritiserer etniske buddhister.

    Indtil videre er jeg nået til, at jeg ser kritik som en måde at hævde sig på andres bekostning. Altså ved at udstille andre som mindre værd, skaber man en illusion om at man bliver bedre. Det kan også være en måde at bearbejde ens egen usikkerhed, ved at påpege hvor (man mener) andre tager fejl.

    Men kritik siger, efter min mening, mere om den der ytrer den, end om den/dem den ytres om.

    .. og denne kommentar er vel også en kritik.. og på dn måde kan man køre i ring :)

    _/\_

    SvarSlet