onsdag den 13. maj 2015

Børn og buddhisme I

Jeg bliver ofte spurgt om det er en god ide at inddrage sine børn i den buddhistiske praksis. Det synes jeg det er – forudsat at man gør det på deres præmisser. Som forældre vil vi jo gerne dele det der giver os selv glæde, og det er der ikke noget forkert i. Vi holder jo også jul med dem, og presser jo for så vidt på den måde kristendommen ned over deres uskyldige hoveder!

Det vigtige er som nævnt at man gør det på deres præmisser. Lad være med at vælte spidsfindig filosofi ned over dem – find ud af hvad der optager dem, og tag udgangspunkt i det. I min kontakt med skoleklasser der besøger templet oplever jeg ofte at det især er de etiske aspekter der interesserer dem, og ideer om liv og død.

Tal om etik. Tal om, hvordan de oplever det, når andre skader eller såret dem – og mind dem om, at der er en ting vi alle har til fælles: vi ønsker alle at være lykkelige! Hjælp dem med at håndtere svære følelser som vrede og sorg, og vis dem at den slags følelser giver slip når man tager sig af dem; når man ser dem for hvad de er, og venter med at træffe beslutning om at handle på dem, til deres greb ikke er så stærkt længere.


Med hensyn til liv og død er jeg altid meget forsigtig. Også her er det en god ide at finde ud af, hvad de selv tænker, og tage udgangspunkt i det. Det er mindre vigtigt at fuldkommen korrekt i den teoretiske udlægning; det er ikke små buddhologer du taler med! Giv dem det de har brug for, ikke det du har brug for at give :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar