Jeg nyder meget at variere min praksis. Det er spændende og udfordrende at afprøve forskellige former for praksis, og fungerer ofte som en saltvandsindsprøjtning.
Der er dog to ting jeg altid kommer tilbage til: min esoteriske praksis, og de praksisformer der inddrager kroppen.
Jeg elsker lange gående meditationer, dem vi kalder Kokorodo – Hjertets Vej. Når jeg ændrer syn på mine almindelige, daglige praktiske opgaver, og behandler dem som arbejdspraksis, er udkommet dobbelt: opgaverne bliver løst hurtigere og bedre end normalt, og jeg har fornøjelsen af at nyde godt af flere timers intensiv praksis. Og så er der prostrationerne… suk. Jamen, på den ene side så ved jeg jo godt, at de hjælper mig så fint på vej; jeg har så ofte oplevet at et gennembrud har præsenteret sig efter en periode med daglig prostrationspraksis. På den anden side så kan jeg næsten ikke holde dem ud. Ubehaget, besværet, sveden og hjertebanken, og endelig det tåbelige og formålsløse i hele øvelsen – og alligevel så vender jeg tilbage til dem igen og igen.
Hvilke elementer går igen i din praksis?
Gassho,
Shomon.
Hvilke elementer går igen i din praksis?
Gassho,
Shomon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar